Medicintilskud

Medicintilskud

Hvad er en udligning?
Af forskellige grunde kan der ske en fejlberegning af sygesikringstilskuddet, hvorved der opstår en såkaldt udligning. Det betyder, at du enten skal betale eller får et beløb tilbage fra sygesikringen ved den næste apoteksekspedition. Du kan læse mere her...

 

Sådan læser du din kvittering fra apoteket
Der er en lang række oplysninger om din medicinkøb på din kassebon. Du kan læse eller udprinte en vejlidninger i, hvordan du læser din kassebon her...

 

________________________________________________________________________

Der ydes efter sundhedsloven automatisk tilskud ved køb af visse former for medicin. Tilskuddets størrelse afhænger af den enkelte persons forbrug af medicin med tilskud i løbet af en periode på ét år. Du starter på en ny tilskudsperiode, første gang du køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode på ét år er udløbet.

 

Beløbsgrænser

Skemaerne nedenfor viser, hvordan tilskuddet til medicin afhænger af den årlige udgift til tilskudsberettiget medicin. Medicintilskudsgrænserne reguleres én gang årligt den 1. januar med den såkaldte satsreguleringsprocent.

 

Medicintilskudsgrænserne pr. 1. januar 2024 fremgår af nedenstående skemaer.

 

Tilskudsgrænser - Voksne    
Tilskudsprocent  
 0-1.075 kr. 
 0% 
 1.075-1.805 kr. 
 50% 
 1.805-3.915 kr. 
 75% 
 3.915-21.298 kr. 
 85% 
 Over 21.298 kr. 
 100% 

Egenbetalingsloft: 4.575 kr.

Tilskudsgrænser - Børn  
Tilskudsprocent  
 0-1.075 kr.
 60% 
 1.075-1.805 kr. 
 60% 
 1.805-3.915 kr.
 75% 
 3.915-26.085 kr. 
 85% 
 Over 26.085 kr. 
 100% 

Egenbetalingsloft: 4.575 kr.

 

 

 

Medicintilskudsgrænserne pr. 1. januar 2025 fremgår af nedenstående skemaer.

 

Tilskudsgrænser - Voksne    
Tilskudsprocent  
 0-1.110 kr. 
 0% 
 1.110-1.865 kr. 
 50% 
 1.865-4.055 kr. 
 75% 
 4.055-22.055 kr. 
 85% 
 Over 22.055 kr. 
 100% 

Egenbetalingsloft: 4.735 kr.

Tilskudsgrænser - Børn  
Tilskudsprocent  
 0-1.110 kr.
 60% 
 1.110-1.865 kr. 
 60% 
 1.865-4.055 kr.
 75% 
 4.055-26.998 kr. 
 85% 
 Over 26.998 kr. 
 100% 

Egenbetalingsloft: 4.735 kr.

Se informationsarket for CTR- grænser 2025 her

Læs mere om, hvordan du beregner, hvor meget du skal betale for dine lægemidler:  Beregn din egenbetaling på medicin

 

Henstandsordning

Ved henstandsordninger betales hver måned en tolvtedel af egenbetalingsloftet. Den månedlige rate for 2025 udgør (4.735/12) 394,60 kr. Egenbetalingsloftet er 4.735 kr. for både børn og voksne. Se også særskilt informationsark for yderligere information eller læs brochuren "Har du brug for hjælp til at betale din medicin?" 

 

Tilskudspriser

Regionens tilskud ydes ikke altid til medicinens fulde købspris. Ved beregning af tilskud anvendes medicinens "tilskudspris". Det er også tilskudsprisen, der anvendes ved opgørelsen af dit samlede forbrug af tilskudsberettiget medicin.

Tilskudsprisen fastsættes på baggrund af prisen på den billigste medicin blandt de flere forskellige slags medicin, som har den samme virkning og de samme aktive indholdsstoffer.

 

Enkelttilskud

I særlige tilfælde kan Sundhedsstyrelsen bestemme, at der ydes tilskud til køb af medicin, der ordineres til en bestemt patient, uanset at medicinen ikke tilhører gruppen af tilskudsberettiget medicin. I sådanne tilfælde kan den behandlende læge ansøge Sundhedsstyrelsen om enkelttilskud til sin patient. Når der er bevilliget enkelttilskud til et bestemt lægemiddel betragtes det som et tilskudsberettiget lægemiddel.

 

Forhøjet tilskud
Ganske få mennesker kan være allergiske overfor eksempelvis et farvestof i en bestemt slags medicin. I sådanne tilfælde kan lægen søge Sundhedsstyrelsen om forhøjet tilskud til en anden og dyrere medicin.

 

Tilskud til døende
Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgning fra den behandlende læge tildele en døende, som vælger at tilbringe sin sidste tid i eget hjem eller på hospice, 100 pct. tilskud til den medicin, som lægen har udskrevet på recept. Tilskuddet ydes uanset om den pågældende medicin er tilskudsberettiget eller ej.

 

Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR)
Hver gang du køber tilskudsberettiget medicin, indberetter apoteket købet til
Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR), som sikrer, at du modtager korrekt tilskud. Tilskuddet beregnes på baggrund af din aktuelle status i CTR.

 

Kommer du i tvivl om, hvorvidt du har fået det rigtige tilskud, kan du henvende dig på apoteket. Medbring det gule Sundhedskort og bonen. Du kan også selv følge dine medicinkøb på www.sundhed.dk

 

Andre medicintilskud
Kommunerne kan endvidere i medfør af sociallovgivningens regler yde tilskud til betaling af udgifter til medicin til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, til personer i økonomisk trang eller til handicappede, som bor i eget hjem. Ansøgning sker til bopælskommunen.

________________________________________________________________________